Alinea søger en redaktør til naturfag

 

Jobbet 

Du bliver en del af matematik- og naturfagsredaktionen, der står for udvikling af digitale og analoge læremidler til sciencefagene i grundskolen. Dit fokus vil særligt være på læremidler til naturfag. 

Ansvar og opgaver 

Du bliver en vigtig del af en flerfaglig redaktion hos Alinea, hvor du vil være med til at sikre, at vores udgivelser lever op til Alineas høje faglige niveau og formidlingsmæssige kvalitet. Du vil bl.a. skulle arbejde med at revidere og redigere samt bearbejde og udvikle indhold til Alineas naturfagsportaler og analoge udgivelser. 

Vi forventer, at du: 

  • har undervisningserfaring inden for naturfag og kan formidle hensigtsmæssigt til forskellige alderstrin i grundskolen 
  • har en solid faglighed inden for naturfag i grundskolen 
  • har stærke digitale kompetencer 
  • har erfaring med at udvikle egne læremidler inden for naturfag til forskellige elevgrupper og evt. til lærere 
  • ved, hvad der kendetegner gode læremidler til naturfag 
  • kan overholde deadlines 
  • har gode kommunikative evner – skriftligt, mundtligt og visuelt 
  • kan arbejde selvstændigt, men samtidig indgå i tæt samarbejde med kolleger samt interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • er kvalitetsbevidst og reflekteret omkring dine holdninger til læremidler og din rolle i forskellige situationer 
  • har måske en uddannelse inden for STEM eller som naturfagsvejleder, men det er ikke et krav. 

Vi tilbyder

Du vil indgå i en velfungerende redaktion med mange dygtige, ambitiøse og engagerede kolleger. Din hverdag vil være præget af intense redigeringsforløb, idéudvikling, produktion, samarbejde samt spændende faglige og didaktiske diskussioner. 

Vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, gode sociale arrangementer, mulighed for hjemmearbejdsdage samt en åben og inkluderende kultur i en virksomhed i udvikling. 

Løn afhænger af kompetencer og erfaringsniveau. 

Stillingen er en fuldtidsansættelse. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Redaktionschef Pernille Rosenkvist på prn@alinea.dk.

Arbejdsadresse: Copenhagen, Vognmagergade

Ansøgningsfristen er 28/02/2025, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Om Alinea 
Alinea udgiver læremidler til folkeskolen. Alinea er en del af forlagshuset Lindhardt & Ringhof. Læs mere om os på alinea.dk. 

Om L&R Uddannelse
L&R Uddannelse er et af Danmarks største og førende læringshuse. Vi udvikler læremidler og læringsaktiviteter til børn, unge og voksne, og ser uddannelse som den vigtigste forandrende kraft i vores samfund. 

Samlet er vi mere end 200 dedikerede medarbejdere fordelt mellem Alinea, Akademisk Forlag, Forstå, GoTutor, Moxis, Ordblindetræning og Praxis samt en række tværgående afdelinger, der understøtter de enkelte forretninger med alt fra digital udvikling, til data, rettigheder, produktion og kommunikation. 

Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som bl.a. ejer Story House Egmont, Nordisk Film, Cappelen Damm og TV 2 i Norge. Hele Egmont er en fond, og alt overskud går til at udvikle medier og støtte børn og unge. 

We bring stories to life